SPECTRA SOA
"SPECTRA SOA (Service Oriented Architecture) tilbyder en
ny generation af dynamiske software løsninger, som hurtigere og
mere omkostningseffektivt kan videreudvikles i takt med, at der
opstår nye krav til funktionalitet".
Idéen bag SOA er at konstruere komplekse softwareløsninger ved
at forbinde universelle og uafhængige software services. Hver
service udstiller sin funktionalitet via et veldefineret og
dokumenteret interface, som kan forstås og benyttes af andre
applikationer og services. På kortere sigt er udviklingstiden for
applikationer baseret på SOA betydelig længere - 25 gange længere
udviklingstid er ikke urealistisk i mange tilfælde. Denne
investering i agil softwareudvikling har vi haft kompetencemæssig
og økonomisk mulighed for at gennemføre, ligesom vi i fremtiden vil
sætte store ressourcer ind på en fortsat udvikling heraf.
Det naturlige spørgsmål er selvsagt, hvilke tungtvejende fordele
SOA kan bidrage med set fra vore kunders og vor udviklingsafdelings
side?
1) Videreudvikling
og tilpasning af forretningsgange med høj underliggende
kompleksitet kan løftes til et højere abstraktionsniveau
og dermed mindske kompleksiteten. Indgående kendskab til de enkelte
detaljer i implementeringen af de relevante services er ikke
nødvendig. Vi kan eksempelvis foretage ændringer af rækkefølgen i
forretningsgange og tilføje nye forretningsregler ved blot at kalde
eksisterende services (eventuelt suppleret med et par nye) iht. det
flow som ønskes.
I forbindelse med eksempelvis implementering af Internet
Online Reservation løsninger oplever vi, at mange
kunder ønsker en høj grad af individuel tilpasning, da
sådanne løsninger er en del af "ansigtet udadtil". Det handler dog
ikke kun om udseendet, men også om at kunden skal kunne forstå
produktet, præsenteres for relevante tilkøb, gode tilbud når
bestemte vilkår er opfyldt, håndtering af aftalepriser og
aftalevilkår, rabatter, Yield / Revenue Management styring af
udbudte priser og udbudte produkter. Her byder SPECTRA SOA virkelig
ind med friheden til at udvikle den "perfekte" kundetilpassede
løsning.
2) SPECTRA SOA
implementeres som Web Services, hvilket gør det muligt at
få adgang til SPECTRA SOA via Internettet uafhængig af systemmæssig
platform og programmeringssprog. Fordelene herved er bl.a.:
a) Funktionaliteten i SPECTRA kan indarbejdes som en
integreret del af en anden software applikation på
Internettet. Et eksempel herpå er et skisports hotel, der
ønsker en Internet Online Reservationsfunktion, hvor det skal være
muligt i et og samme system at reservere værelsesophold med diverse
tillæg samt ski og støvler. Reservation af værelsesophold håndteres
af SPECTRA, mens ski og støvleudlejning håndteres af et
udlejningssystem tilpasset dette formål. Set fra Internet
brugerens side vil løsningen opleves som ét system, selvom det
underliggende er to særskilte systemer - der er specialiseret i
hver sit område.
SPECTRA SOA giver endvidere selvsagt helt unikke muligheder
for at integrere til Internet Online Reservation portaler og GDS
systemer.
b) Services der er til rådighed via
Internettet. Funktionalitet / services er traditionelt set
tilgængelig via et program, som er installeret lokalt eller via et
program, der er installeret på en hosting server tilgængelig via
Internettet. Med SPECTRA SOA tilbyder vi i dag funktionalitet/
services, som er tilgængelig via Internettet uden at der er på
nogen måde er installeret noget program hos brugeren (eller dennes
hosting server). Den helt store fordel herved er selvsagt, at
et ubegrænset antal kunder kan få adgang til nye services,
når blot disse services er tilgængelige på en enkelt server.
Behovet for installations- og opdateringsarbejde på individuelle
kundeservere elimineres altså fuldstændig.
c) SPECTRA SOA giver valgfrihed mht.
brugergrænseflade og den platform så passer til
opgaven.
SPECTRA SYSTEMS har for nylig lanceret et nyt high-end restaurant-
og kassesystem, som henvender sig til krævende restauranter og
restaurantkæder. Spørgsmålet omkring udvikling af software til
håndholdte terminaler dukkede naturligvis op tidligt i
udviklingsforløbet. Hvilke dele af det stationære system skulle
implementeres i det håndholdte, og hvilke hensyn skulle der tages
hertil under udviklingsarbejdet?
Med SPECTRA SOA var svaret enkelt. Vi kunne udvikle den stationære
applikation først og efterfølgende havde vi fuld frihed til at
vælge den platform, som passe bedst til den håndholdte del. Det
eneste udviklingsarbejde, som var specifikt relateret til den
håndholdte applikation var brugergrænsefladen, da denne bliver
afviklet på den håndholdte enhed. Alle øvrige dele af applikationen
er services, der er fælles med den stationære del.
3) Muligheden for at udvikle
nye applikationer baseret på universelle og uafhængige software
services har selvsagt den store fordel, at nye produkter opstår på
basis af en høj grad af genbrug. En indirekte fordel herved er
endvidere, at testfasen simplificeres markant. Genbrug og test er
nok ikke den mest visionære del af de muligheder, som SPECTRA SOA
bidrager med, men til gengæld giver det unægtelig stor dynamik når
tidsforbruget ifbm. udviklingsarbejdet og testfasen kan reduceres
med 75-95%.
|