Strategi
SPECTRA SYSTEMS' overordnede strategi er gennem høj kompetence
indenfor IT og forretningsforståelse at kunne tilbyde
konkurrencedygtige IT-løsninger samt på grundlag heraf at udbygge
nuværende og etablere nye forretningsmæssige relationer til
virksomheder indenfor SPECTRA SYSTEMS' markedsområde.
Succeser der kan betale sig
Via vore kompetencer er vi være i stand til at vurdere og
præsentere overfor vore kunder hvilke løsninger, der kan blive en
succes og hvilke som ikke kan.
Når vi med glæde modtager en ordre på en ny løsning forpligter
vi os samtidig til at yde en stor indsats for at løsningen bliver
en succes i såvel kundens som i vor egen virksomhed. Under begrebet
succes medregner vi også at løsningen skal være en økonomisk god
investering for vor kunde i form af øget driftsstabilitet,
effektivitet, nye indtjeningsmuligheder eller lignende.
Det fulde ansvar overfor alle kunder
Virksomheden SPECTRA SYSTEMS er bygget på et fundament af
solide og langvarige relationer til vore kunder. Vi erkender
samtidig at vore løsninger har vital betydning for kundens
virksomhed på såvel strategisk som operationelt niveau. Dette
faktum forpligter vi os til at tage det fulde ansvar for. Dette
uanset kundens størrelse, da det er vore holdninger og ikke den
økonomiske værdi af kunden, der er vor motivation herfor.
De gode referencer og de tilfredse kunder
SPECTRA SYSTEMS har gode referencer blandt meget
anerkendte virksomheder indenfor samtlige af sine markedsområder -
dette glæder vi os over. Men endnu mere vigtig er vor løbende
overvågning rettet mod eventuelle mindre tilfredse kunder.
I sandhedens time må enhver virksomhed erkende, at der fra tid
til anden opstår situationer hvor en kunde sidder tilbage med en
negativ oplevelse af et hændelsesforløb. I disse situationer er vi
indstillet på at strække os meget langt for at genvinde vort gode
forhold til kunden. Vor indsats rettet mod at skabe gode referencer
sker således aldrig på bekostning af at bevare gode relationer til
alle vore kunder.
|